Man har i nyere tid kunnet opdage, at der fandtes borgere i den gamle Aalestrup kommune, der ikke vidste, hvor Skærshale lå – og ligger.
Så for en ordens skyld: Skærshale består af et stort opland, men ellers er det et lille bysamfund mellem Hvam og Simested et par hundrede meter øst for A13.
Skærshale by – sådan hedder det på matrikelkortene – ligner stadig den gamle landsby, som den så ud før de store landboreformer satte ind sidst i 1700-tallet.
Måske skulle jeg lige kort repetere, hvad disse reformer gik ud på:
Gårdene lå samlede et sted, omkring gadekæret, hvis der var et sådant. Lige modsat jorden, som bønderne havde spredt i små lodder over store afstande. Det var ret upraktisk, og det betød, at bønderne skulle være enige om, hvornår arbejdet skulle finde sted.
Fordelen var, at alle bønderne fik lige meget af den gode og dårlige jord. Det blev lavet om, så jorden blev samlet et sted, og nye gårde blev bygget ude på bondens jord.
Ikke alle var glade for det, for det betød, at det trygge fællesskab også ophørte.
Samtidig startedes en proces, der betød, at hoveriet – bondens tvangsarbejde hos herremanden – kunne afløses af betaling. Det var et gigantisk puslespil, der først fandt sin afslutning efter 100 år.
Dette var den ultrakorte og ufuldstændige beretning om landboreformerne.
I Skærshale ser det ud til, at det egentlig aldrig skete. Der lå 6 ejendomme omkring gadekæret, 3 af dem ligger der stadigvæk, og de 3 andre blev vist nok først flyttet ud efter en brand i 1908.
2 blev flyttet til Frugtvejen og 1 til Gl. Aalborgvej.
Jordfordelingen og hoveriets afskaffelse var selvfølgelig udført, men den gamle landsby blev liggende og gør det endnu med i alt 7 beboelser, hvoraf 3 er fra nyere tid. Et nyere landbrug ved Bydamsvej er nedrevet.
Bønderne her blev selvejere i 1834, da enkemadam Kruuse, Korsøgaard, solgte ca. 30 ejendomme.
i 1725 var der 6 gårde og et hus med jord. Huset med jord var Hyrdehuset.
I 1797 blev der bygget skole i Skærshale. Den eksisterede til 1879, skiftevis som selvstændig skole eller som bi-skole til Simested. Herefter måtte børnene gå til en nyopført skole i Korsø.
I 80’erne havde gårdene i Skærshale by almindeligt landbrug med det, der hører til. Dyrene er væk, kun jorden er tilbage. Og kun 3 af husstandene er befolket med pensionister, så der er stadig liv i byen. Men det er der nu også i pensionisterne.
Vi ses fast til Sankt Hans og Julefrokost, ellers er det mest over hækken i sommerhalvåret.
En Skærshale Husmoderforening blev etableret i ca. 2020, men er på vågeblus. Et par deltagere mødes dog stadig og holder lidt liv i foreningen.
Vi har i mange år haft julebelysning i byen. Da vi startede, gjorde vi meget opmærksom på fænomenet i Vesthimmerlands Avis, og folk kørte omkring for at se det.
Vi har opstillet en lille tissekumme ved det hjemmelavede byskilt, der markerer indkørslen til byen. Der er ganske vist plantet blomster i den, men derfor er vi bare ekstra glade, hvis kummen bliver brugt til formålet.
På privat initiativ har vi opstille en skraldepose, der hvor Bydamsvej, Gl. Aalborgvej og Hovedvejen løber sammen. Og den gør virkelig gavn, for før var der fyldt med skrald i området.
Pludselig var skraldespanden væk, og Renovest var mistænkt for at have fjernet den, men det viste sig at være Park og Vej, der ikke ville have en affaldsspand der, når der ingen rasteplads var. Misforståelsen blev rettet, stativet kom tilbage med det samme, endda med en undskyldning.
Et sjovt kuriosum er, at Park og Vej faktisk igennem længere tid i god tro havde udskiftet posen. Gad vide, om det fortsætter med det.
I nyere tid har der været flere notabiliteter i Skærshale: Aage Hvilsom, Bette Tage og en borgmester.
Aage Hvilsom boede på Bydamsvej 5, Hyrdehuset, fra 1962 til 1982.
Mange, der var børn i disse år kan fortælle utallige historier om manden, især det ufattelige rod, han omgav sig med – og kager. Hvis man manglede noget til en cykel, havde Hvilsom det nok, for han havde meget, og om mandagen strømmede børn dertil, for så havde han en sæk med gammelt brød fra bageren i Hvam. Det var vistnok mest beregnet til hans hængebugsvin, men en gammel kage kan man da altid spise.
Bette Tage fra Bydamsvej 4 var vel kendt af alle, ellers blev han det, da han sidst i 70’erne og nogle år frem spillede med i Simestedrevyen, hvor han havde mange gode roller.
Gustav Christensen herfra – Bydamsvej 6 – var en vellidt borgmester i 8 år fra 1982 til 1990, hvorefter han selv valgte ikke at genopstille.
I øvrigt er der meget mere om Skærshale i lokalhistorisk årsskrift fra 1991, hvor John Frandsen fortæller om “Hyrdehuset”.